Lykke er en finurlig størrelse

Er du ikke enig? Jeg var på vej hjem fra et dejligt besøg i går, og kom til at reflektere over det der med lykke. For hvor er den egenlig en sjov størrelse? Jeg ser kæmpe forskel på, hvordan folk søger og opfatter lykken. Og de store forskelle som det alene giver i menneskers liv.

Der er kommet en desperation..

Ikke i mig, forstå mig ret. Men i verden – blandt mennesker. Man finder ikke lykken i det, der er, men kaster sig hovedkuls ud i en jagt på den der lykke. Samtidig med, at mange ikke engang helt ved, hvad det er de jagter. Jeg ser det alle steder. Når bare lige jeg finder min drømmemand/kvinde. Når bare lige vi får købt huset. Jeg skal bare lige arbejde så meget to år mere, så kan jeg…

Det er som om, at mennesker søger et fix. Der er en forventning til at ting, mennesker og oplevelser kan gøre livet perfekt. Men det væsentligste overses. For livet er allerede perfekt. Med alle ups and downs. Med smerten! Med udfordringerne. For de er ‘designet’ til at udvikle os. På den måde vil vi skabe bevægelse i livet – hen imod at være et mere helt menneske.

Jeg har igen og igen set mennesker forsøge at undgå smerten! Undgå sorgen, melankolien. Alt det, der repræsenterer mørket. Men Sofie, hvordan skal vi nogensinde opdage lyset, hvis ikke vi tør kigge på mørket? Hvordan skal vi kende lykken, hvis ikke vi kender sorgen og melankolien.

Er lykken stor eller lille?

Jeg tror, at et af stederne mennesker snubler er, at de konstant er på jagt efter den store lykke. Den store kærlighed. Det perfekte job. Den fedeste bil, villa, rejse. Men i den jagt overser de det, som jeg tror er det mest essentielle, når vi har den her snak om lykke. Nemlig Stjernestunderne, som jeg kalder dem.

De der små øjeblikke, hvor vi opfyldes af glæde, ro, begejstring mm. De små ting i livet. En fremmed, der smilede til os, lige der, hvor vi var mest trætte. En solstråle, der trænger igennem på en ellers grå dag. En dejlig besked fra ham/hende du godt kan lide, Latter med en ven, et kram fra en du elsker, en sommerfugl, der basker forbi, børn, der leger. Jeg tror du ser billedet.

Jeg tror, at vi mennesker knækker koden til lykken, når vi lærer, at se Stjernestunderne. Når vi lærer at det er dem, der bærer værdien.Ikke jagten.. Ikke når vi er i mål…

Det er med lykke, som livet…

-Det er rejsen/vandringen der er målet – ikke at nå frem. For i livet ville det betyde, at vi er i mål den dag vi tager herfra. Så med den i mente, så lad os lege lidt videre med stjernestunderne som trinene til lykken. For på den måde er lykken allerede i langt størstedelens liv.

Hvis nu vi alle øvede os i at se de små ting i dag. Så ville flere opdage at lykken allerede bor i os. Lad mig vise hvordan jeg gør. Det er søndag aften, og jeg har lige puttet Marie. Så nu vil jeg vende fokus mod weekendens stjernestunder.

• Fredag blev Marie hentet til totalt hygge døgn med hendes mormor – det er nemt at mærke glæden og kærligheden i, at de har så nært bånd og nyder hinandens selskab. Samtidig gav det mig et døgn til at være voksen, og tanke egne batterier op.
• Fredag blev jeg ligeledes færdig med at bygge min hjemmeside.
• Fredag aften tog jeg på besøg hos et helt fantastisk menneske, og havde timer med snak, hygge, nærvær, optankning og glæde.
• Lørdag stod den på mere hygge, en skøøøn ridetur, dejlig gå tur med Naja og aftensmad hygge med Marie og min mor.
• Søndagen er brugt på at lave pølsehorn og pizzadej, have besøg af min dejlige kammerat, med tilhørende hjælp til at finde ud af, hvordan jeg lapper mit tag, samt gravet hul til den vinstok jeg skal have købt. Jeg har været været ude og løbe med Fanny og Marie tog med på cykel.

Alt dette har været krydret med skønne musik stykker, søde beskeder, nørderier og meget mere.Så hvordan kan jeg være andet end lykkelig?

Det handler ikke om at glemme det der er svært

For selvfølgelig er den del jo også med. Jeg har fx. smerter altid. Min neurodivergente hjerne gør, at jeg brænder sammen når der har været lidt for meget stress på. Min lunte bliver minus 25 cm når jeg er træt. Mit gamle lejemål er stadig ikke afsluttet. Der er mange ting!!!

Men det handler på ingen måde at fortrænge det svære og gemme det væk. Det handler om, at livet er det hele. Accepten af dette og så at flytte fokus primært til stjernestunderne. Huske at give det tunge plads. Enten i løbet af dagene, eller sætte tid af til det med jævne mellemrum.

For mange år siden, da jeg var ved at øve mig i at fokusere på stjernestunder og vælge det gode liv i alt der var, øvede jeg mig lige så ihærdigt i at give melankolien og frustrationerne plads. Dengang arbejde jeg og havde to små børn, så det var ikke altid tiden og overskuddet var der i dagligdagen.

Så opfandt jeg Melankolidage

Når ungerne var taget til deres far, så satte jeg helt konkret tid af til at give mørket plads, så jeg bedre kunne se lyset de andre dage. Jeg satte musik eller en film på, som jeg vidste kunne sætte mig hen i den stemning af melankoli. Og når jeg nåede stemningen gav jeg alt det i mit liv, som var hårdt, mørkt og tungt plads. Jeg blev i det så længe der var brug for, og derpå slap jeg det. Jeg lettede stemningen igen med en dejlig gåtur eller glad musik og dans rundt i stuen.

Det gjorde at jeg sagtens kunne holde fokus på stjernestunderne og glæden og det positive. Og blev jeg ramt i hverdagen, så vidste jeg at den næste melankoli dag var lige om hjørnet, og der ville blive plads og overskud til at være med det.

Det var en life-saver Sofie, og gennem dem, blev det lettere og lettere at vælge det gode, det lette og det positive, selv midt i det svære. I dag har jeg ikke som sådan melankolidage mere. Jeg er med det hele alle dage, fordi jeg allerede har lært det og fundet balancen. Det betyder ikke jeg aldrig snubler. Det betyder bare, at langt de fleste dage, så ser jeg stjernestunderne klart og kærligt uden at tænke over det.

Og det er lykke for mig

At kunne få øje på alle de smukke stjernestunder – fra det mindste smil fra en fremmed til en tiltrængt hjælpende hånd, til et kærligt kram eller en vidunderlig snak.

Har du nogensinde tænkt over, hvad lykke er for dig? Så må du hjertens gerne dele det med mig…

De kærligste tanker,
Zanna