Hvis nogen havde sagt til mig, at jeg en dag ville have en blog fyldt med breve, havde jeg nok smilet overbærende til vedkommende. Jeg har jo blogget rigeligt i mit liv! Og breve som en regel! Jeg har altid hadet regler, kasser og faste rammer. Men sjovt nok føles det her anderledes. Så her er vi. Dig og mig.

Jeg skriver breve til dig, fordi du er den usynlige veninde, jeg altid kan vende mig mod. Men også fordi brevet giver mig frihed. Jeg kan være krøllet, forvirret, ærlig, sjov, vred og kærlig – alt i én pærevælling. Og det er sådan, mit liv føles.

For læserne (hej til jer): ja, hele bloggen er bygget som breve. Til Sofie. Til mit spejl, min fantasi, min fortrolige. Det er ikke en dagbog, men det er tæt på. Det er ikke et selvhjælpskursus, men måske hjælper det alligevel – fordi ærlighed smitter. Her finder du ADHD-kaos, refleksioner om livet som solomor, små sejre, store fejltagelser, og et drys humor undervejs. Det er ikke poleret, men det er ægte.

Så velkommen i bunken af breve. Pas på – jeg kan finde på at tømme hele skrivebordsskuffen ud på én gang. Man ved aldrig hvad der kan ske i mit krøllede, let kaotiske univers. 😄