Jeg vågnede kl. 03:30 i nat. Igen!! Det er ved at være fast kutyme, at vågne mellem 3 og 4. De gode nætter falder jeg hurtigt i søvn igen, men langt de fleste nætter går det knap så let. (Hvilket er dybt frustrerende). Så vågner jeg, vender og drejer mig lidt, siger strengt til mig selv, at det er nat, og jeg skal sove! Men du ved jo at jeg er så dårlig til at gøre det, der bliver sagt.
Så i stedet for at sove, så ligger jeg der… Vender mig, drejer mig, og så sker det – det der ikke må ske! Den uendelige ring af tanker begynder. Og ikke bare planlægning af indkøb, ferier eller lignende. Næ nej, dybe overvejelser om livet,om verden eller andre ting, der ingen steder hører hjemme om natten. Og når det først begynder, så er der ingen mulighed for at stoppe det, eller regne ud, hvor det ender.
I nat endte jeg i spekulationer om passionen, der blev væk. Jeg har nemlig altid været et passioneret menneske. Jeg har altid haft mange ideer, projekter, tanker og ting jeg elskede. Men de seneste par år, er det som om passionerne er forsvundet. Og jeg savner at have noget, der tænder min ild.
Forstå mig ret, jeg elsker at løbe og nørde i at passe på min krop, så den er stærk til at bære mig, og mine smerter gennem livet. Løbet giver mig glæde, meditation/ro og sundhed. Og jeg elsker stadig min søde Happy og træningen af hende.. Men det er som om, at det ikke helt giver mig den der ægte fordybelse og nørderi…
Gennem livet har mine passioner, på ægte ADHD maner skiftet som vindene blæste, men de har altid været der… Jeg har altid haft noget på hjertet, noget som tændte mig og som jeg med begejstring kastede mig over… Men selvom jeg har prøvet at være stille, så dukker intet op…
For tiden laver vi lidt sjov herhjemme med, at jeg også er nødt til have noget at samle på… Det kommer sig af, at min søde Marie har sin særinteresse for fisk, havet og havdyr… Så hendes drøm er at få masse og store akvarier, og største drøm er at marineakvarium med en haj (gud hjælpe mig). Hun elsker at læse om og se videoer om havet, akvarier, fisk og lign. og når hun bliver stor vil hun være Marinebiolog! Jeg elsker hendes passion og glæde, og den begejstring hun har når vi genopbygger hendes akvarium, hun får nye fisk eller lign.
Der ud over har jeg mødt en dejlig mand. Han har heste han avler på, slanger, som han går op i, bl.a. i fht genetik og avl, han har et ara par, et par skildpadder og masse andet. Jeg elsker når han fortæller om slangerne, om generne, om de spændende krydsninger Oma, for passionen lyser ud af ham, og det er smittende og det er så fedt. Og for det ikke skal være løgn, har han en stor del af sit liv haft akvarier mm, så spørg lige om jeg er i undertal med nørderiet der. 🙂
Og det er så de to, der spejler mig i at jeg ikke ‘samler’ på noget. Jeg ikke har passionen. Den der ting, som jeg undersøger, bliver klogere på, har netværk omkring og lign. Og det behøver man selvfølgelig heller ikke have – men jeg havde det engang. Og jeg savner det.
Men hvordan finder man en passion, der er blevet væk? Og hvorfor blev den egentlig væk? Jeg ved det ikke, men tager gerne imod gode råd til at finde nye passioner…. Eller bare genfinde nysgerrigheden og legen i første omgang.. Har du ideer Sofie? For jeg er træt af at være flad, jeg savner ild… 😉
Måske handler det i virkeligheden om, at mit nervesystem har været i alarm i nogle år. Der har været udredninger, skoleværing, flytninger, opstart af medicin og slip af min formidling Oma. Så måske skal jeg stoppe med at lede efter hvad jeg skal samle på? Efter passionen… Måske skal jeg bare lære mit nervesystem at slippe alarmen, som jo er afblæst, og øve mig på at være nysgerrig og lege igen? Det kan være, at den omvej i virkeligheden vil vise sig at være den nærmeste genvej.
Tankefulde hilsner,
Zanna
