“Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige.”
Thomas kiggede forbløffet på mig.

“Hvordan i alverden kan du stadig udstråle så meget overskud og livsglæde? Når vi sidder her og snakker, skulle man jo tro, at det var en andens historie, du fortæller. Ikke fordi jeg ikke tror på, at det er noget, du har oplevet – men fordi jeg er fuldstændig blæst bagover. Hvordan har du kunnet rejse dig igen og igen? Jeg kender utroligt mange mennesker, der har været udsat for en brøkdel af det, du har, og som er gået helt i stå og er totalt låst, i det du kalder lidelsen.”

Jeg funderede lidt, før jeg svarede. Det var vigtigt for mig at formulere det rigtigt.

“Jeg tror, det handler meget om, at jeg tidligt tog et valg om at have et lykkeligt liv. Og det valg gentog jeg igen og igen. Det var ikke et lykkeligt liv *fordi*, men nærmere et lykkeligt liv *på trods af*. Lige meget hvor jeg var, og hvad der skete, tog jeg et aktivt valg om hele tiden at få det bedste ud af det.

Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg aldrig har en off-dag. Eller at jeg aldrig er ked af det. Men det betyder, at jeg lader de gode ting fylde mest. At jeg igen og igen fokuserer på at vende tingene om, så det positive får plads. Så det bliver lettere at være med modgang.”

Thomas så på mig med et skævt smil på læben og et glimt i øjet.

“Ja, det er da bare det, man skal gøre.”
Han grinede, og jeg kunne ikke lade være med at grine med.

— Uddrag fra bogen